|
so:text
|
Men Friehed i at tænke, en bedre og finere Smag kunde de frie Stater rose dem af frem for Monarkierne. Aarsagerne til disse store Fortrin ligge vel deri, at Fortienester søges, bruges og hædres i Republiker; i Monarkier derimod træde Familievælde og Hofyndest i disse Sted. I de frie Stater regierer den oplyste Fornuft; i Monarkierne som oftest Egensindighed, arvet Slendrian og uforanderlige Grundlove. I de frie Stater fremmer enhver sit eget Vel i at fremme Statens; thi Borgerne regiere over sig selv, sætte sig selv i Skat, straffe sig selv; i Monarkierne er Kongens Skat Statens Skat, Kongens Villie Undersaatternes Villie, Kongens Yndest det endelige Maal for alle Undersaatternes Handlinger. Undersaatterne og deres Børn leve ikke for sig selv eller for Staten, men for Kongen og hans Ministre. Disses Glands, ikke egen Ære, er det, der skal befordres. Saa forskiellige, saa fortrinlige ere de Bevæggrunde, der styre Menneskets Iddrætter og Handlinger, naar det beherskes af oplyst Fornuft og ikke af dorsk Vaneregiering. (da) |
